På Teknologi og Entertainment-værkstedet arbejder vi med kombinationer af ny teknologi og underholdning. Til det formål har vi indrettet en action-hal, hvor vi arbejder med droner, fjernstyrede biler, fpv (first person view) - teknologi i forskellige spil- og underholdningsdesigns.
I hallen er der mulighed for at lave fx racerbane, Rocket League, Tank Wars og droneræs. Her arbejdes der med tilrettelæggelsen af gameplays og baner og afprøvning af ideer til nye spil.
På action-hallens værksted arbejdes med procedurer og processer i forhold til at vedligeholde, fejlfinde og reparere teknikken i udstyret. Dette indebærer bl.a. et loddekursus.
Eleven får trænet sine fin-motoriske færdigheder og får viden om basal elektronik.
Der er mulighed for, at eleven på sigt kan erhverve sig et dronepilot-certifikat.
Værkstedet lægger op til, at eleven kan bruge sine innovative evner og lære, hvad det kræver at omsætte disse til virkelighed i de rammer, som action-hallen udgør.