billedkunstværksted

​Billedkunstværkstedet udvikler den enkelte elevs evne til at udtrykke sig visuelt (æstetiske læreprocesser). Eleven får mulighed for at tilegne sig teknikker inden for billedkunstens udtryksformer, tegning, maleri, modellering og den tredimensionelle skulptur.

Eleven kan stifte bekendskab med traditionelle materialer som papir, blyant, kul, tusch, akvarel, olie og akrylmaling, airbrush. Og vi vil også udforske mere utraditionelle materialer og undersøge mulige eller umulige udtryksmåder og former. Her har fantasien ingen grænser

Billedværkstedet er et stort og lyst lokale, der emmer af kreativitet og udtryksmuligheder. Stemningen er afslappet og hyggelig. Vi råder over et stort udvalg af materiale og udstyr, som gør det muligt at dygtiggøre sig og lære nyt. Man har både mulighed for at fordybe sig i egne personlige projekter eller være med, når vi arbejder med temaer og produktioner, hvor vi i fællesskab eksperimenterer med nye materialer og udtryksformer.

Dagligdagen på værkstedet veksler mellem små oplæg om tekniker og udtryk, der interesserer os, og individuel fordybelse i egne projekter og ideer. Har man brug for hjælp til egne projekter, er underviserne tilstede på billedværkstedet det meste af dagen.

Der stilles ikke krav om specielle færdigheder. Underviserne på værkstedet tager udgangspunkt i dine erfaringer, interesser og ønsker og der vil være rig mulighed for at udvikle både dine billedtekniske færdigheder samt dit personlige udtryk.

Vi vil også kikke ud på verden omkring os, se på kunst på nettet, i bøger eller på udstillinger. Vi vil tale om det vi ser, blive inspireret eller måske bare prøve at forstå noget af alt det mærkelige og spændende, som kunsten kan.

Billedkunstværkstedet arbejder tæt sammen med både foto- og filmværkstedet, og vi holder daglige samlinger, hvor vi planlægger og informerer om dagens aktiviter.

Underviserne er alle erfarne og udøvende fagfolk inden for billedkunst/foto/filmverdenen.

Kontaktoplysninger

Empata

Grusgraven 10

2880 Bagsværd

​​CVR: 33213204


Telefon: 44 490 490

E-mail: info@empata.dk

Sociale medier

facebook-roundtwitter-round youtube-round

Rundvisning

Mandag til fredag kl. 10 - 21.

Ring til mobil 2012 6867​