​lydstudier

I vores lydstudier får eleven mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig i indspilning- og produktionsteknik.

​Empata råder over 4 musikstudier. Studie 1 er det store studie, hvor der er et teknikrum samt to indspilningsrum.

I Studie 2 og 3 er der lagt vægt på akustiske instrumenter/sangskrivning.

Studie 4 er det mindste studie, hvor der er lagt vægt på pre-produktion/vokal. Det er her eleven kan fordybe sig og prøve ting af inden indspilning i studie 1.

​I alle fire studier er der Mac computere, UAD APOLLO interfaces og Focusrite ISA preamps samt Logic Pro X. Det vil sige, at du kan flytte dine projekter rundt imellem studierne og arbejde der, hvor det giver mening.

I Studie 1 er der tre rum, Studie 1A, 1B og 1C. De er alle forbundne med hinanden​.

Studie 1A er tekniker rummet. Der har vi vores Focusrite ISA og UA mic preamps. Der er også her vi har vores outboards. Vores tre outboardracks er vi meget stolte af. Her findes noget af det ypperste indenfor compressorer, equalizers og pre-amps. Vi har bl.a. Manley, Universal Audio, Crane Song, Lexicon 480L, DBX, Fatso og Tube-Tech. Vores monitors er Genelec og NS-10.

Vi råder også over en fantastisk mikrofon samling. Vi har bl.a. Neumann, Coles, Oktavia, Sennheiser, Schoeps og AKG.

Studie 1B: Her findes et Steinway A flygel, som er i en klasse for sig selv. Det er også her vi bl.a. indspiller vokaler, akustisk guitar, flygel og keyboards. 

Vores elektronica-udstyr står også her, og er bygget op omkring, Elektron Analog 4 - Elektron Octarack, Elektron Machinedrum, Korg Kaosspad og Korg MS20 mini.

Studie 1C: Her har vi et Ludwig trommesæt, Orange guitarforstærker, EBS basanlæg, og vi råder over en fin samling elguitarer, bl.a. Gibson, Fender og Musicman.

Det er også rummet, vi bruger til indspilning af trommer, bas, guitar og key's samt sammenspil, undervisning i trommespil og Taiko trommer.

Der forefindes også Focusrite lydkort samt MacBook Pro, så der er mulighed for at optage, når der øves.

​Studie 2: Her er der lagt vægt på akustiske instrumenter. Der er en fin samling akustiske guitarer, et lille Premier trommesæt, hangdrum, congas, Wurlitzer el-piano samt diverse percussion.

Det er her guitarundervisningen foregår. Studiet bliver også brugt til små akustiske jam's, sangskrivning etc.

​Studie 3: Her er der lagt mere vægt på synthesizers og analoge sequencers til produktion af elektroniske værker. Her findes også et opretstående Steinway klaver.

Studie 4 bruges bl.a. til at arbejde med beats og indspille demo-vokal.

Udover de her nævnte rum har vi et mindre øvelokale med to Roland el-pianoer. Det er her eleven kan øve i fred og ro.

Kontaktoplysninger

Empata

Grusgraven 10

2880 Bagsværd

​​CVR: 33213204


Telefon: 44 490 490

E-mail: info@empata.dk

Sociale medier

facebook-roundtwitter-round youtube-round

Rundvisning

Mandag til fredag kl. 10 - 21.

Ring til mobil 2012 6867​